Det samme er delfinerne
Siden begyndelsen af november har den stået på træning og stævne i Perth, hvor ISAF VM for olympiske klasser afholdes til december næste år.

Stedet har rygtet, at her blæser 25 knob+ hver eneste dag, når ”the Freo Doctor”, som søbrisen kaldes, fylder ind.

Det test-stævne, som blev sejlet i sidste uge, viste dog, at andre forhold også kan forekomme, da for høje temperaturer forstyrrede søbrisen en smule. Men set over tiden, vi har været, så skal man nok regne med at det er ude i stropperne, det foregår meget af tiden, når VM skal afgøres om et års tid.

De fleste træningsdage har været under traditionelle ”Perth-forhold” og selvom 30 dages sejlads i blæsevejr bliver fysisk hårdt, så er det altså lækre forhold hernede. Sol, vind og bølger skaber sejlglæde og det bliver bare endnu bedre, når der kommer delfiner og svømmer side om side med jollen ned ad bakke.

Sejlerhilsen Maiken

Kilde: Dansk Sejlunion


Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler