Foto: Dansk mester Radial Piger 2011 Alberte Holm Lindberg
med Maiken Foght Schütt på 2. pladsen og Anne-Marie Rindom på 3. pladsen.
Det danske mesterskab 2011 blev afholdt af Åbenrå Sejl Club.

Danske mesterskaber afviklet for ungdom og seniorer

Laser Cup 2011, der blev afviklet på fornemste vis af Åbenrå Sejl Club i dagene 23. - 25. september 2011, var samtidig det danske mesterskab for seniorer.

Stævnet havde deltagelse af 18 piger og drenge i Laser Radial samt 10 drenge/mænd i Laser Standard. 

Statutterne for DM kræver et deltagerantal på minimum 10 sejlere, hvoraf 5 skal være danske. Laser Standard havde præcist dette deltagerantal og en officiel Danmarksmester kunne kåres. Laser Radial har alene DM-status for piger, her kunne klassen desværre ikke mønstre 10 deltagende piger, så Alberte's sejr udløste ikke en officiel titel som Danmarksmester.

Foto: Dansk mester Standard Drenge 2011 Mads Bendix
med Thorbjørn Scheirup på 2. pladsen og Michael Møller Hansen på 3. pladsen.
Det danske mesterskab 2011 blev afholdt af Åbenrå Sejl Club.


Mads Bendix genvandt sit Danmarksmesterskab med et forspring på ét point til Thorbjørn Schierup, en situation, vi har set flere gange den seneste tid da de 2 sejlere er særdeles jævnbyrdige.

 

Foto: Anne Marie Rindom vinder UDM 2011
foran Maiken Foght Schütt på 2. pladsen og Victor Thurø på 3. pladsen

TORM UDM blev afviklet af Skovshoved Sejlklub i dagene 17. - 18. september 2011. Ungdoms-DM er "open" altså fælles for drenge og piger, og kræver 15 deltagende sejlere hvoraf 10 skal være danske for at en officiel Ungdoms Danmarksmester kan kåres.

Desværre stillede kun 13 sejlere til start og de officielle mesterskabsmedaljer måtte blive i skuffen. Det ødelagde nu på ingen måde en fantastisk weekend i Skovshoved, hvor 6 gode sejladser blev afviklet i til tider ret frisk vind fra sydøst med tårnhøje bølger.

Uofficiel Ungdoms Danmarksmester blev Anne Marie Rindom, der i tæt konkurrence med Maiken Foght Schütt vandt mesterskabet med et point.

 

Stor tak til Skovshoved Sejlklub og Åbenrå Sejl Club for 2 gode og velafviklede stævner og stort TILLYKKE til de 9 medaljetagere.

Link til resultater fra Laser Cup og Senior-DM i Åbenrå Sejl Club  - klik hér

Link til resultater fra TORM UDM i Skovshoved Sejlklub - klik hér

Sejlerhilsen Flemming



Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler