Fotograf: Mick Anderson/ mickanderson.dk for Dansk Sejlunion

Intro-lejr i KDY, november 2011

En gruppe yngre sejlere fra klubber i hele landet havde en spændende og ”sportslig” oplevelse hos KDY i Rungsted den forløbne weekend. Laser Association Denmark og KDY havde indbudt til et kombineret trænings- og introduktionsarrangement for både nye og øvede Laser-sejlere.

Lørdag gennemførtes to krævende træningspas på vandet under kyndig ledelse af træner Michael Møller Hansen, mens søndag – på grund af  stærk vind – bød på fysisk træning på land samt gennemgang af trim og grej.

”Dejlig hårdt!” udtaler Rasmus Harsaae, som skiftede til Laser Radial i August efter deltagelse i NM og VM i Zoom-8. ”Det er en udfordrende jolle, men alle i klassen er indstillet på at hjælpe de nye i gang og bistå med råd og dåd”.

”Vi synes det er vigtigt, at yngre sejlere får mulighed for at prøve forskellige joller under trygge og sikre forhold, og vi vil naturligvis gerne at så mange som muligt får chancen for at sejle Laser” udtaler Flemming Rost, som er formand for Laser Association Denmark.

Laser Association Denmark og KDY planlægger at gentage arrangementet igen til foråret 2012. Målgruppen er yngre sejlere – f.eks. Optimist-, Zoom- eller Europa-sejlere - som kunne tænke sig at stifte bekendtskab med Laser-jollen, og arrangementet er åbent for alle sejlere uanset klub.

Sail-Laser havde stillet joller til rådighed for sejlere uden egen jolle.

Tak til KDY og Sail-Laser for et godt arrangement, som vi tror og håber kan gentages til foråret.

Sejlerhilsen Flemming Rost


Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler