Jollesejlads i USA – en beretning om en sejlerfamilies flytning

Foto: Carsten og Michaels nye sejlklub er Corsica River Yachtclub (http://www.cryc.org/)

Jollesejlads i USA – en beretning om en sejlerfamilies flytning - beretning af Carsten og Michael Faubel

I august flyttede hele familien til USA – nærmere Wilmington i staten Delaware. Delaware er en mindre stat ca. midt mellem New York og Washington DC.

Flytningen er betinget af mit (Michael) arbejde og vi regner med at være her i 1 til 1½ år.

For en aktiv sejlerfamilie var der mange overvejelser vi skulle gøre – ikke mindst relateret til Carstens høje aktivitetsniveau i Laser jollen.

Vi havde send en af vores joller med containeren allerede i juli, mens den anden blev liggende i Danmark.

Lasse (15 år) var lige færdig med Optimist jolle sejlads, så vi skulle finde noget nyt til ham også.

Det første indtryk vedrørende USA´s jollesejlads muligheder var ikke opmuntrende relateret til det vi kender fra Danmark.

Jollesejlads i USA er meget fokuseret på sommermånederne – så vi ankom lige efter det hele var ved at ende her i USA. Vi fandt ud af at der stort set ikke var koordinerede/klubrelaterede træningsmuligheder fra september til november og det selvom sommermåneder i området er præget af meget lidt vind. Man skulle tro at der kom gang i aktiviteterne, når efterårs vindene endelig kom, men det gøre det ikke.

Efter vi ankom, var derfor noget af det første at købe en anden laser jolle. Nu har vi trods alt to og kan sejle sammen. Derefter prøvede via at finde nogle konkurrencer som Carsten kunne bruge til at ”træne” og konkurrere.

Men alt er stort her i USA – specielt afstandene. Der er i det midt Atlantiske område, der stækker sig fra New York til Virginia (ca. 1000 km) kun 8 klubber, der har et vidst antal laser sejlere og kun 3, der har ungdomssejlads.

På den anden side er laser jolle sejlads en sport der dyrkes af sejlere i alle aldre. Så de fleste sejlere er 40+ og de sejler både standard rig og radial rig (kvinde rig) uafhængig af køn.

Carsten deltog i 3 stævner i efteråret. Først en klubrelateret efterårsserie (som kun bestod af en enkelt sejladsdag). Carsten sejlede standard rig første gang (på grund af meget lidt vind) og endte på en 4 plads.

Til distrikt mesterskaberne sejlede han radial igen. Der var ca. 20 radialsejlerne og Carsten endte på en 3. plads efter at have ligget nummer 1 efter første dag, hvor der var noget mere vind end anden dag.

Distrikt mesterskaberne: Carsten på 3. plads (mest til venstre)

Samme scenarie gentog sig (desværre) til de midt Atlantiske mesterskaber i midten af september med ca. 40 radial sejlere. Den første dag var der hård vind og Carsten lå på en sikkert første plads, men anden dag var der næsten ingen vind og Carsten kunne ikke holde sin motivation oppe og faldt tilbage til en 7. plads. Noget at arbejde med på det mentale plan….

De manglende træningsmuligheder med lige aldrende gjorde at jeg (Michael) endelig – efter flere mislykkede tiltag i Vejle – er kommet i gang med jolle sejladsen igen. Nu holder jeg Carsten ved selskab og min båd håndtering er langsom ved at forbedre sig (det er trods alt 30 år siden jeg sejlede laser jolle/jolle sidste gang). Så vi er ude hver weekend og træner i en lille klub der ligger 1½ timers kørsel fra hvor vi bor.

Jolleklubben består stort set kun af en stor plads med nogle jollestativer og en slags pavillon, der er en overdækket platform, med 2 toiletter og bruser i baghuset. Til gengældt ligger stedet fantastisk i en naturpark hvor der er vilde dyr én masse.

Specielt her i efterår er der kæmpeflokke af canadagæs og andre trækfugle der holder til i området. Og igen - alt er stort her i USA. Når vi i Danmark ser trækfugle (gæs) i deres v-formationer bestående af 10-30 fugle så består mange flokke her af 100 eller flere fugle.

For tre uger siden, lige efter vi var sejlet af sted fra stranden kunne vi se på et par havørne – den amerikanske national fugl med deres sorte krop og hvide hoved siddende i et træ lige ved siden af vores strand:

Havørn i USA: Et par set lige ved vores amerikanske klub.

Sidste weekend startede så ”frost biting” sæsonen. Efter at der i efterår ikke var noget organiserede træning er vintertræningen nu begyndt – hver søndag fra nu og indtil midt i marts.

Sidste søndag var vi 4 laser joller og næste weekend bliver vi 7. Carsten er med afstand den yngste – de fleste er mere i mit (Michaels alder) dvs. 40+ eller 50+. De fleste er erfarne sejlere som kender deres farvand ind og ud. Carsten er klart den bedste men idet han sejler med radial rig (som er noget mindre end standard rig), får han kamp til stregen af de ”voksne”. Så han får noget godt træning ud af det.

Mit (Michael) mål er at mindske afstanden til de andre sejlere, når vi sejler kapsejlads.

Michael og Carsten ved klubben (klubhuset/pavillionen ses i bagrunden)

Efter en langt solrigt efterår er det også ved at blive koldere nu. Sidste weekend var der trods alt 15 graden men det kommende bliver det omkring 5 grader. Så det er tid at få pakket tørdragten ud og finde handskerne frem.

Vi vil holde de danske farver højt her i vinterhalvåret.

Vintertræning kapsejlads: Michael til venstre og Carsten i midten (begge med samme sejlnummer) ved starten.

I februar vil vi tage til Florida hvor Carsten vil sejle Midwinter East Championchips – et stævne hvor alle nordamerikanske og også mange europæiske sejlere plejer at komme.

Vi ønsker jer alle godt nytår.

Mange hilsner fra USA

Carsten og Michael Faubel